AI-løsninger til dine forretningskritiske problemer
Vi designer og implementerer skræddersyede AI-løsninger, der skaber reel forretningsværdi i din virksomhed.
Det, vi kan hjælpe jer med
AI-løsninger
Vi fører jeres idéer fra koncept til produktion. Databehandlings pipeline, Machine Learning operations, AI træning, systemarkitektur, deployment og drift.
AI-rådgivning
Vi rådgiver virksomheder i, hvor man skal starte, hvem det skal berøre, og hvordan det skal implementeres på en forsvarlig måde samtidigt med at det understøtter virksomhedens samlede strategi og forretning.
En af de løsninger vi har leveret
Hvert projekt er forskelligt. Her er ét eksempel på, hvordan vi tager en kunde fra problem til produktion.
Agentisk AI i Kritisk Infrastruktur
En dansk softwarevirksomhed i kritisk infrastruktur
Problemet
Virksomheden leverer omfattende brugermanualer med hvert af sine softwareprodukter — nogle på hundredvis af sider. I praksis læser brugerne dem sjældent fra ende til anden. At finde et specifikt svar kræver gennemsøgning af tæt dokumentation, og de fleste opgiver blot og opretter i stedet en supportsag, hvilket lægger ekstra pres på supportafdelingen.
Udfordringen blev yderligere kompliceret af installationslandskabet. Virksomheden betjener både air-gappede on-premise-installationer og hostede miljøer, hvilket gør en rent webbaseret løsning uegnet. Et dokumentationsværktøj skulle fungere pålideligt på tværs af begge.
Derudover var det en betydelig vedligeholdelsesbyrde for medarbejderne at holde manualerne opdaterede — hver softwareudgivelse udløste en dokumentationscyklus, der krævede manuelt arbejde med at forfatte, gennemgå og publicere på tværs af flere produkter og versioner. Det der var brug for, var en AI-assistent, der øjeblikkeligt kunne fremskaffe de rigtige svar, fungere i et autentificeret on-premise-miljø, opdatere dokumentation automatisk ved hver udgivelse og forblive fuldt EU-compliant.
Det vi leverede
Vi byggede en centraliseret AI-vidensplatform med tre kernekomponenter.
Automatiseret Dokumentpipeline
Hver softwareudgivelse udløser bearbejdning af Word-dokumenter, konverteret til Markdown med automatisk billedbeskrivelse. Resultatet er en versioneret RAG-vidensbase per produktudgivelse. Intet manuelt arbejde.
Ekstern Autentificering
Et kryptografisk vouching-system med pre-shared keys, RSA-nøglepar og signerede JWT'er. Kunder verificeres mod deres egne servere uden ekstra login. AI-assistenten er tilgængelig i alle kundens windows- og webapplikationer.
Intern Hub med Microsoft SSO
Medarbejdere verificeres via OIDC med rollebaseret adgang. Admins styrer systemprompts, dokumentversioner og ekstern klientadgang. Indbygget analyse viser forbrug per kunde, og gør afregning nemt.
Resultaterne
- Over 10.000 slutbrugere på tværs af flere produkter og kunder har nu AI-assisteret dokumentationssøgning bygget direkte ind i deres software.
- Forbrugsregistrering per kunde gør platformen til et fakturerbart produkttillæg, ikke bare en omkostning.
- Brugsanalyse giver indsigt i kundernes behov og udfordringer, hvilket ledes direkte tilbage til produkt- og dokumentationsforbedringer.
- Bruges af Supportmedarbejdere sammen med telefon og email til at løse problemer hurtigere, og interne teams behøver ikke længere at læse hele manualer igennem.
Næste Fase: Agentisk AI
Vidensplatformen er fundamentet for en agentisk AI-assistent, der udover kontekstbevidst søgning kan udføre handlinger på vegne af brugeren, indsamle indsigt på tværs af systemer og automatisere arbejdsgange direkte i produktet. De første agentiske funktioner er under udrulning.
Sådan Arbejder Vi
Vores process sikrer klarhed, kvalitet og maksimal forretningsværdi.
Specifikation & Udvikling
Vi starter med at forstå jeres forretningsproblem og definerer en projektplan og specifikation med milepæle og leverancer. Løsningen bygges med den nyeste teknologi og integreres i jeres eksisterende systemer. Vi arbejder i tæt dialog med jer gennem løbende demo-sessioner og feedback-iterationer. Sikkerhed og compliance er bygget ind fra dag ét.
Levering & Compliance
Systemet overleveres og sættes i produktion med fuld dokumentation, infrastrukturopsætning og en dedikeret gennemgang med jeres team. Vi sørger samtidig for, at alle juridiske og regulatoriske krav er opfyldt - herunder dokumentation til ISO-certificeringer, EU AI Act-compliance og øvrige gældende standarder.
Drift
Vi tilbyder at varetage den løbende drift, overvågning og vedligehold af systemet som en del af vores service. Ønsker I i stedet selv at stå for driften, sørger vi for at jeres team er fuldt klædt på til at overtage og vedligeholde systemet på egen hånd.
Et udvalg af vores teknologier
Intelligens
AI & Maskinlæring
Backend & Data
Applikationen
Brugerflade
Moderne Frontend
Er vi det rette valg?
Vi specialiserer os i kompleks, forretningskritisk AI-engineering. Sådan finder du ud af, om vi er den rette partner.
Vi er det rette valg, når du har brug for
- ✓Produktionsklare AI-løsninger til komplekse forretningsproblemer
- ✓Behandling af GDPR- eller anden personfølsom data
- ✓Compliance by Design (ISO 27001, NIS2)
- ✓Enterprise-grade cybersecurity og systemarkitektur
- ✓Matematisk funderet Machine Learning, Generative AI eller en hybrid tilgang
- ✓On-premise eller privat cloud-deployment
- ✓Din virksomhed ejer alle IP-rettigheder
Sandsynligvis ikke det rette valg, når du har brug for
- ✗En Proof-of-Concept AI-løsning
- ✗En chatbot uden særlige compliance- eller sikkerhedskrav
- ✗Low-code / no-code automatiseringer
- ✗Timebetalt freelance-udvikling
- ✗En standard SaaS-løsning uden nichekrav
Ingen Risiko ved at Starte
Vi har designet vores proces til at fjerne enhver barriere mellem jer og den løsning, I har brug for.
Gratis Teknisk Afklaring
30 minutter med en ingeniør. Ingen salgstale. Kan vi ikke hjælpe, siger vi det — og peger jer i den rette retning.
Ingen Forhåndsforpligtelse
Vi planlægger og specificerer løsningen, inden I forpligter jer til at bygge den. I ved præcis, hvad I får, og hvad det kommer til at koste.
Fuldt Kodeejerskab
Hver linje kode tilhører jer fra dag ét. Hvis I ønsker det, kan vi tilbyde hosting- og vedligeholdelsestjenester.
Fast Pris
Vi aftaler en pris, inden vi går i gang. Ingen overraskelser.
Begrænset Kapacitet
Vi er et lille, dedikeret team by design. Vi påtager os 2–3 nye projekter per kvartal for at sikre, at hver kunde får vores fulde opmærksomhed.
Kontakt Os her
Lad os tage en uforpligtende introsamtale (30 min).
Ingeniørerne
Ingen mellemledere. Du samarbejder direkte med eksperterne.

Niels
Niels har 6+ års erfaring med at bygge on-premise og cloudbaserede systemer, der understøtter kritisk infrastruktur og håndterer følsomme GDPR-regulerede data. Han har en stærk baggrund i open source-teknologier med ekspertise i at optimere algoritmer og AI-systemer for ydeevne, skalerbarhed og driftssikkerhed.

Andreas
Andreas har fire år bag sig med threat detection og ML-baserede systemer til automatiseret phishing-analyse i dansk cybersecurity. Han har stået for alt fra server- og netværksinfrastruktur til produktionsbackends med realtidsdata, og har en stærk baggrund i anvendt AI og algoritmer fra DTU. Andreas sikrer, at vores løsninger er teknisk solide, sikre og klar til drift i virkeligheden.